Gå til sidens indhold

Årsopgørelsens historie

 

1903: Med indførelsen af indkomst- og formuebeskatning opstod behovet for, at folk selv angav, hvad de tjente og havde af formue. Det var frivilligt at indsende sin selvangivelse, men hvis man ikke afleverede den, skønnede ligningsmyndighederne, hvad man skulle betale i skat.

1946: Ved pengeombytningen og formueopgørelsen efter Anden Verdenskrig kom det frem, at folk havde en større formue, end skattemyndighederne kendte til.
Altså havde skatteligningen ikke været effektiv nok indtil da. Der blev gennemført en kontrollov, der gjorde det muligt for ligningsmyndighederne at få oplysninger, der kunne bruges til at efterkontrollere skatteydernes opgivelser på selvangivelserne. Selvangivelsespligt for formuer blev indført, og arbejdsgiverne skulle oplyse om udbetalte lønninger.

1977: Oplysningspligten blev udvidet til, at bankerne skulle indberette de renteindtægter, der var tilskrevet de enkelte kontohavere, og selvangivelsen for almindelige lønmodtagere blev udskilt som en selvstændig blanket, der var mere enkel end hidtil.

1982: Der blev gennemført en reform af selvangivelsesordningen. Skattevæsenet ønskede at tilbyde skatteydere med ukomplicerede skatteforhold en fremrykket slutopgørelse. Den nye selvangivelse indeholdt et antal gule felter med oplysninger, som skatteyderen ikke behøvede at udfylde, hvis han eller hun var enig i disse. Det drejede sig især om løn, dagpenge, uddannelsesstøtte og oplysninger fra pengeinstitutter. Hvis skatteyderen ikke havde ændringer, kunne han eller hun nøjes med at underskrive og indsende selvangivelsen.

1994: Med TastSelv blev det muligt at indtaste oplysninger om ændringer i den fortrykte selvangivelse via telefon, så de automatisk blev registreret. Året efter blev det muligt at foretage rettelser over internettet.

2008: Fra 2008 blev printselvangivelsen afskaffet, hvorefter alle almindelige skatteydere med enkle forhold fik en årsopgørelse med det samme. Proceduren blev herefter, at man skulle rette i denne årsopgørelse.

2019: Som led i Retssikkerhedspakke III erstattes den resterende del af selvangivelsen af et oplysningsskema. Samtidigt bliver det slået fast, at skatteborgerne ikke står juridisk til ansvar for årsopgørelsens fortrykte og feltlåste beløb, medmindre man selv har indflydelse på indholdet. Skattestyrelsen bærer som følge heraf ansvaret for, at tredjepartsdata er korrekte.