Gyldig fra

Skattestyrelsens kontrol af internationale pengeoverførsler rammer plet i fire ud af fem sager

I Skattestyrelsens kontrol af internationale pengeoverførsler blev der fundet ubetalte skatter i næsten 80 pct. af de pengeoverførsler, der blev udtaget til kontrol. Siden 2020 har det ført til opkrævninger for 372 mio. kr.

Kontrol af internationale pengeoverførsler er en hjørnesten i kampen mod skattely. Når borgere og virksomheder fører penge ind og ud af landet, er data om pengeoverførslerne et essentielt redskab, når Skattestyrelsen skal afsløre ubeskattede indtægter og formuer uden for landets grænser.

Siden 2009 har skattemyndighederne haft skiftende tilladelser til at indhente oplysninger om borgeres og virksomheders internationale pengeoverførsler fra udvalgte banker og pengeinstitutter. Kontrolarbejdet har haft en støt stigende effektivitet, og træfprocenten i sagerne er i perioden blevet tredoblet, så den nu ligger lige under 80 pct.

- Når vi kan ramme plet i fire ud af fem sager, er det et resultat af mange års målrettet arbejde med internationale pengeoverførsler. Vi bliver hele tiden bedre til at genkende de overførsler, der kan lede til skjulte indtægter eller formuer, som ikke er blevet beskattet korrekt, siger underdirektør i Skattestyrelsen Michael Sverdlin-Højer.

Opkrævninger for 2,5 mia. kr.
I perioden fra 2009-2021 er der på baggrund af data om internationale pengeoverførsler gennemført godt 9.400 kontrolsager, som har ført til en samlet skatteopkrævning på 2,5 mia. kr. Siden seneste tilladelse fra Skatterådet i 2020 er der udsendt skatteopkrævninger for i alt 372 mio. kr.

- Det er desværre ikke overraskende, at vi finder manglende skattebetalinger for store beløb, når vi sætter luppen på de internationale pengeoverførsler – det flugter med vores erfaringer fra tidligere år, og det understreger blot, at vi fortsat skal holde fokus på såvel vejledning som kontrol på området, siger Michael Sverdlin-Højer.

Alt fra medarbejderaktier til skjulte sponsorpenge
Skattesagerne, der bliver fundet i data for internationale pengeoverførsler, er mangeartede. Der bliver fx fundet oplysninger om medarbejderaktier, der bliver brugt som aflønning, men som ikke er blevet indberettet til Skattestyrelsen. Der bliver også fundet direkte lønbetalinger og konsulenthonorarer, hvor der ikke er betalt skat, ligesom der bliver fundet betalinger til og fra borgere, som har registreret lav eller slet ingen indtægt hos Skattestyrelsen.

Som eksempel kan også nævnes en konkret sag, hvor en række indbetalinger til et dansk pengeinstitut fra en international producent af sportsudstyr, faldt ud i Skattestyrelsens analyse af data. Da betalingerne blev undersøgt nærmere, viste de sig at være sponsorbetalinger til ca. 60 danske idrætsudøvere – og det viste sig, at modtagerne ikke havde oplyst om de udenlandske indtægter til Skattestyrelsen.

- Flere og flere borgere har atypiske indtægter fra deres arbejdsliv og en tiltagende international økonomi. Foruden borgere, der får løn betalt med fx medarbejderaktier eller sponsorater til sportsfolk, kan det eksempelvis også være skuespillere, bloggere, youtubere eller gamere. De skal være ekstra opmærksomme på, om de selv skal oplyse om indtægterne til Skattestyrelsen, og evt. søge vejledning herom. Gør de det ikke selv, er data om de internationale pengeoverførsler et godt kontrolredskab for Skattestyrelsen til at finde indtægter, der ikke er blevet oplyst om, understreger Michael Sverdlin-Højer.

Det kan afslutningsvis oplyses, at der løbende sendes sager til strafvurdering hos straffesagsenhederne i Skattestyrelsen, som vurderer, om der er grundlag for en strafferetlig afgørelse.
Sagerne afgøres derfra enten af Skattestyrelsen med administrative bødeforlæg eller oversendes til anklagemyndigheden med anmodning om at rejse tiltale i sagerne.

Læs mere om Money Transfer-indsatsen i 2020 her. 

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818