Det civilretlige og det strafferetlige spor

I de civile søgsmål søger Skatteforvaltningen pengene tilbage hos aktører, der uretmæssigt har søgt om og modtaget refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat, og hos dem, som har medvirket til den formodede svig, samt bagmændene hertil.

Opdateret: 10.05.2022

Det daværende SKAT har anmeldt den formodede svig til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som sideløbende med - og uafhængig af – Skatteforvaltningens arbejde forfølger sagen strafferetligt.

 

De civilretlige sager

Siden 2016 har Skatteforvaltningen sammen med Kammeradvokaten og sine lokalt antagne advokater arbejdet på at få så stor end del som muligt af de formentlig uretmæssigt udbetalte refusioner af angivelig indeholdt udbytteskat på 12,7 mia. kr. tilbage til Skatteforvaltningen.

Dette sker ved at søge pengene tilbage hos de pensionsplaner og selskaber, der vurderes uretmæssigt at have søgt om og modtaget refusion af angivelig indeholdt udbytteskat. Sideløbende hermed kræver Skatteforvaltningen erstatning mv. hos aktører, som vurderes at have medvirket til den formodede svindel samt bagmændene hertil. Disse krav anlægges ved civile søgsmål i forskellige lande, eksempelvis hvor personerne og selskaberne hører hjemme samt der, hvor den formodede svindel er begået.

Det er Kammeradvokaten og Skatteforvaltningens advokater i de forskellige lande, som fører disse civile retssager på vegne af Skatteforvaltningen.

De strafferetlige sager

Det daværende SKAT har også anmeldt den formodede svig med refusion af udbytteskat for ca. 12,7 mia. kr. til den daværende Statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i dag National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), som forfølger sagen strafferetligt. 

Det er således NSK og SSK, som forfølger sagerne strafferetligt med henblik på at placere et eventuelt ansvar for overtrædelse af straffeloven. 

Det ligger helt uden for Skatteforvaltningens ressortområde at tage stilling til spørgsmål om det strafferetlige spor. Skatteforvaltningen kan ikke og har ikke hjemmel til at straffe nogen i forbindelse med, at Skatteforvaltningen mistede de mange milliarder.

Den opgave ligger helt og holdent hos SSK, NSK og Domstolene. Af samme årsag kan Skatteforvaltningen heller ikke indgå forlig, som indeholder vilkår om f.eks. straffrihed. De allerede indgåede forlig har således heller ingen betydning for, om forligsparterne vil blive stillet til ansvar i det strafferetlige spor.

De to spors indbyrdes forhold

Med andre ord kører det civilretlige spor og det strafferetlige spor parallelt og uafhængigt af hinanden og de to spor udelukker ikke hinanden. Skatteforvaltningen kan i øvrigt ikke forpligte SØIK i forhold til den strafferetlige efterforskning.

For yderligere oplysninger om NSK´s og SSK´s arbejde henvises til hhv. politiet og anklagemyndigheden.

Derfor oplyser vi om udbyttesagen

Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.

Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.