Overblik over udbyttesagen

Det tidligere SKAT blev formentlig udsat for svig med refusion af angivelig indeholdt udbytteskat for et samlet beløb på cirka 12,7 mia. kr. i perioden fra 2012 til medio 2015. Siden har Skatteforvaltningen igangsat et arbejde med at afdække den mulige svig og forebygge yderligere tab.

Hvad er udbytteskat?

Når en virksomhed giver overskud, kan virksomheden vælge af udbetale en del af det overskud til sine ejere eller aktionærer, også kaldet et udbytte. Aktionærerne skal betale skat af det udbytte, der udloddes af en virksomheds eventuelle overskud. Det er det, som kaldes udbytteskat.

Opdateret: 10.05.2022

I perioden 2012 til medio 2015 blev det tidligere SKAT formentlig udsat for svig med refusion af angivelig indeholdt udbytteskat for et samlet beløb på cirka 12,7 mia. kr. De 12,7 mia. kr. stammer fra uberettigede udbetalinger i blanketordningen.

I den periode, hvor den formodede svindel fandt sted, var der navnlig to ordninger, der kunne benyttes til at søge refusion af udbytteskat: blanketordningen og bankordningen

Skatteforvaltningen formoder ligeledes, at der samtidig har været forsøg på svig i bankordningen. Disse ansøgninger om refusion af indeholdt udbytteskat blev tilbageholdt, og der er således ikke sket udbetaling til ansøgerne.

Skatteforvaltningen har iværksat forskellige tiltag i forsøget på at afdække den mulige svig, tilbagesøge det udbetalte beløb og forebygge yderligere tab.

 

Et strafferetligt spor og et civilretligt spor

Siden 2016 har Skatteforvaltningen sammen med Kammeradvokaten arbejdet på at få de formodede uretmæssigt udbetalte refusioner af angiveligt indeholdt udbytteskat tilbage til den danske statskasse. Dette sker ved hjælp af civile søgsmål og andre civilretlige tiltag. Skatteforvaltningen har bl.a. indhentet dokumenter og andre beviser hos relevante aktører, ligesom Skatteforvaltningen har fået indefrosset penge og ejendomme hos relevante aktører mv.

I de civile søgsmål søger Skatteforvaltningen pengene tilbage hos de pensionsplaner og selskaber, der uretmæssigt har søgt om og modtaget refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Skatteforvaltningen har også fremsat krav om erstatning og andre lignende krav hos de aktører, som har medvirket til den formodede svig samt bagmændene hertil. Disse krav er anlagt som civile søgsmål i de lande, hvor der er jurisdiktion, eksempelvis hvor personerne og selskaberne hører hjemme, samt der, hvor den formodede svig, er begået.

Sideløbende med- og uafhængigt af Skatteforvaltningens arbejde forfølger dansk politi sagen strafferetligt, dvs. om straffeloven er blevet overtrådt i forbindelse med, at det tidligere SKAT mistede de mange milliarder.

Læs mere om de to spor

 

Skatteforvaltningens strategi

Skatteforvaltningen forfølger en overordnet strategi om at søge så mange som muligt af de formodede uberettigede refusioner af angiveligt indeholdt udbytteskat tilbage og samtidig stille de involverede personer og virksomheder til ansvar civilretligt.

Skatteforvaltningen vurderer i den forbindelse løbende mulighederne for at rejse nye krav over for medvirkende personer og virksomheder eller udvide allerede rejste krav, i takt med at Skatteforvaltningens viden og dokumentationsgrundlag om sagskomplekset ud- og underbygges.

Tilsvarende vurderer Skatteforvaltningen løbende, om det i enkelte tilfælde er mest rigtigt eller mest hensigtsmæssigt at hæve eller afslutte anlagte sager. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i de oplysninger, Skatteforvaltningen efterfølgende kommer i besiddelse af, viser sig ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fortsætte en sag, eller hvis Skatteforvaltningens modparter anerkender Skatteforvaltningens krav og vil afslutte sagen uden domstolsprøvelse (forlig).

Læs mere om forlig

 

Sagsøgte i civile søgsmål

Der er i relation til svigskomplekset anlagt retssager mod ca. 500 selskaber og personer i henholdsvis USA, England, Dubai, Danmark, Malaysia og Canada.

Sideløbende med retssagerne vedrørende den formodede svig i blanketordningen, foregår der en række sager vedrørende bankordningen ved de danske domstole. Sagerne er anlagt mod en udenlandsk pensionskasse for uretmæssigt at have modtaget ca. 900 mio. kr. i udbytterefusion samt mod et antal banker for at have spillet en rolle i den forbindelse.

Læs mere om blanket- og bankordningen

 

Kendetegnende for de civile sager

Skatteforvaltningen har konstateret en række forskellige aktører i udbyttesagskomplekset, som efter Skatteforvaltningens opfattelse forårsagede, at det tidligere SKAT udbetalte udbytteskat på et formentligt svigagtigt grundlag, eller på anden måde deltog og/eller modtog midler hidrørende fra den formodede svig.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at der i langt de fleste sager i svigskomplekset har været tale om uberettigede anmodninger om refusion af indeholdt  udbytteskat baseret forfalsket dokumentation. Den forfalskede dokumentation var udarbejdet af custodians (som normalt er at betragte som uafhængige tredjemænd), og blev herefter indsendt til SKAT, som dernæst foretog udbetaling. 

Læs mere om aktører og deres roller

Derfor oplyser vi om udbyttesagen

Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.

Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.