Gå til indhold

Pas på falske mails

Falske mails kan se ud, som om de er sendt af Skattestyrelsen. Vi opfordrer modtagerne til kun at klikke på links i en mail, når man er sikker på, at mailen er fra Skattestyrelsen.

Tjek formålet med mailen

Se på, hvad formålet er med den mail, du har modtaget. Når Skattestyrelsen skriver til dig, er det for at give dig information og handlemuligheder. 

Vi vil aldrig bede om:

  • Dine personoplysninger.
  • Dine bankkonto- eller betalingskortoplysninger.
  • At du oplyser om et beløb.

Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link i en mail. Slet mistænkelige mails.

Pas på dine kortoplysninger

Vær altid forsigtig med at indtaste dine betalingskortoplysninger.

Hvis du er kommet til at indtaste dine oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte din bank. Du bør desuden holde øje med, om der bliver trukket beløb fra din konto, som du ikke har godkendt.

Skattestyrelsen udbetaler automatisk overskydende skat til din NemKonto, og det er ikke nødvendigt at oplyse dine betalingskortoplysninger for at få din overskydende skat.

Læs mere om sikkerhed på nettet på borger.dk