Betalingsordninger for 3,8 mia. kr.

Virksomheder har ved fristerne haft mulighed for at oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen til tilbagebetaling af deres coronalån. Den seneste opgørelse viser, at omkring 3,8 mia. kr. lige nu er en del af betalingsordningerne. Beløbet i betalingsordningerne er faldet med en halv mia. kr. siden seneste opgørelse fra midten af september.

Opdateret: 30. november 2022

Figur 1. Oversigt over tilbagebetaling af coronalån

Betalt 221122
Kilde: Skattestyrelsen

Puljen af coronalån i betalingsordninger er fortsat faldende

Virksomheder, der ikke havde mulighed for at tilbagebetale deres lån til de pågældende frister har kunnet oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen, hvis de opfyldte en række betingelser. For eksempel måtte virksomheden ikke i forvejen have en betalingsordning hos Skattestyrelsen og heller ikke skattegæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

For de lån, der endnu ikke er betalt, har hovedparten af virksomhederne indgået en betalingsordning med Skattestyrelsen. Den seneste opgørelse viser, at der fra fristen den 1. april aktuelt er 2,8 mia. kr. af lånene i betalingsordninger og for lånene med frist den 1. juni er 0,4 mia. kr. en del af betalingsordningerne. 

Fra den seneste frist, 1. november, er der oprettet betalingsordninger for omkring 0,5 mia. kr. Dermed er der samlet 3,8 mia. kr. en del af betalingsordningerne, jf. figur 1.

 

Siden den seneste opgørelse i oktober er puljen af coronalån i betalingsordningerne fra fristerne i april og juni faldet med godt 0,5 mia. kr. Dermed fortsætter den positive tendens mod en mindre pulje af coronalån i betalingsordningerne og siden april måned er puljen faldet med i alt over 2,7 mia. kr., jf. figur 2.

Den positive tendens er et resultat af, at mange virksomheder løbende betaler deres rater på deres lån i betalingsordningerne. Således vil der efter hver rate gradvist være et fald i restbeløbet af coronalån, som fortsat er en del af i betalingsordningerne.

Figur 2. Coronalån i betalingsordning eller i restpuljen (mia. kr.)

Restpulje Tidslinje 221122
Kilde: Skattestyrelsen

En virksomhed kan straksindfri en betalingsordning hos Skattestyrelsen og tilbagebetale et lån med dags varsel, hvis den finder alternative lånemuligheder hos fx egen bank, der eventuelt vil kunne tilbyde mere fordelagtige tilbagebetalingsvilkår.

Ubetalte lån sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen

Virksomheder, der ikke har betalt eller har oprettet en betalingsordning, vil modtage et rykkerbrev med ny frist for betaling otte hverdage senere. Hvis de ikke reagerer på dette, bliver deres lån sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Inddrivelse af coronalån vil ske i overensstemmelse med Gældsstyrelsens sædvanlige praksis for inddrivelse af virksomheders gæld. Det betyder, at Gældsstyrelsen ud fra virksomhedens økonomiske forhold foretager en konkret vurdering af, hvilke inddrivelsesskridt der vil være mest egnet til at inddrive gælden. Gældsstyrelsen kan blandt andet modregne i udbetalinger fra det offentlige (fx negativ moms), foretage udlæg i virksomhedens aktiver og indgive konkursbegæring. Der kan også som led i inddrivelsen under visse betingelser indgås en korterevarende afdragsordning.

Puljen af virksomheder i restpuljen, der endnu ikke har reageret, hæfter for et lånebeløb for i alt 1,5 mia. kr. Beløbet i restpuljen er steget en smule efter fristen den 1. november, hvor omkring 0,2 mia. kr. fra den frist er en del af restpuljen, jf. figur 2