Betalingsordninger for 2,8 mia. kr.

Opdateret: 3. marts 2023

Figur 1. Oversigt over tilbagebetaling af coronalån pr. 20. februar 2023

Puljen af coronalån i betalingsordninger er fortsat faldende

Virksomheder, der ikke havde mulighed for at tilbagebetale deres lån til de pågældende frister har kunnet oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen, hvis de opfyldte en række betingelser. For eksempel måtte virksomheden ikke i forvejen have en betalingsordning hos Skattestyrelsen og heller ikke skattegæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

For de lån, der endnu ikke er betalt, har hovedparten af virksomhederne indgået en betalingsordning med Skattestyrelsen. Den seneste opgørelse viser, at der samlet set er 2,8 mia. kr. i betalingsordninger på tværs af de forskellige frister. Størstedelen af betalingsordningen stammer fra 1. april fristen, hvor det klart største lånebeløb skulle betales tilbage, jf. figur 1.

Fra den seneste frist, d. 1. februar, har virksomhederne indgået betalingsordninger for omkring 0,2 mia. kr.

Siden den seneste opgørelse i januar har virksomhederne betalt yderligere 0,4 mia. kr. af deres lån i betalingsordningerne. Dermed fortsætter den positive tendens mod en mindre pulje af coronalån i betalingsordningerne, jf. figur 2.

Den positive tendens er et resultat af, at mange virksomheder løbende betaler deres rater på deres lån i betalingsordningerne. Således vil der efter hver rate gradvist være et fald i restbeløbet af coronalån, som fortsat er en del af i betalingsordningerne.

Figur 2. Coronalån i betalingsordning eller i restpuljen (mia. kr.)

En virksomhed kan straksindfri en betalingsordning hos Skattestyrelsen og tilbagebetale et lån med dags varsel, hvis den finder alternative lånemuligheder hos fx egen bank, der eventuelt vil kunne tilbyde mere fordelagtige tilbagebetalingsvilkår.

Ubetalte lån sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen

Virksomheder, der ikke har betalt eller har oprettet en betalingsordning, vil modtage et rykkerbrev med ny frist for betaling otte hverdage senere. Hvis de ikke reagerer på dette, bliver deres lån sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Inddrivelse af coronalån vil ske i overensstemmelse med Gældsstyrelsens sædvanlige praksis for inddrivelse af virksomheders gæld. Det betyder, at Gældsstyrelsen ud fra virksomhedens økonomiske forhold foretager en konkret vurdering af, hvilke inddrivelsesskridt der vil være mest egnet til at inddrive gælden. Gældsstyrelsen kan blandt andet modregne i udbetalinger fra det offentlige (fx negativ moms), foretage udlæg i virksomhedens aktiver og indgive konkursbegæring. Der kan også som led i inddrivelsen under visse betingelser indgås en korterevarende afdragsordning.

Puljen af virksomheder i restpuljen, der endnu ikke har reageret, hæfter for et lånebeløb for i alt 1,4 mia. kr. Beløbet i restpuljen er steget en smule de seneste måneder, da der både i november og februar har været en frist, hvor nogle af virksomhederne ikke har reageret endnu, jf. figur 2.