Nøgletal

Personskatteprovenuet rammer 576 mia. kr.

Skatteborgere i Danmark betaler hvert år forskellige typer af personskatter af deres indkomst, fx bund- og topskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Personskatterne er den største indtægtskilde for den danske stat.

I 2019 udgjorde det samlede personskatteprovenu ca. 576 mia. kr. Det svarer til over halvdelen af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på ca.1.100 mia. kr. Personskatteprovenuet er steget med ca. 23 mia. kr. siden 2018. Stigningen fra 2018 til 2019 udgjorde 43 pct. af den samlede stigning på i alt 53 mia. kr. siden 2015, jf. figur 1.

Udviklingen i personskatterne følger den generelle økonomiske udvikling. Hvis beskæftigelsen øges, eller lønningerne på arbejdsmarkedet stiger, så øges skattegrundlaget også. Derfor skal stigningen på de godt 53 mia. kr. ikke mindst ses i lyset af den generelle fremgang i samfundsøkonomien i perioden.

Figur 1: Udvikling i personskatteprovenu, 2015 – 2019

Foreløbige opgørelser af personskatteprovenuet for 2020 tyder på, at der på trods af COVID-19 er sket en yderligere stigning i provenuet i 2020. Denne stigning skyldes primært den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriemidler. Disse nøgletal vil fremgå af næste års udgave af Danskernes skattebetaling.

De statslige indkomstskatter er den største post i danskernes skattebetaling og udgjorde ca. 279 mia. kr. i 2019. Provenuet fra de statslige indkomstskatter er steget med ca. 10 mia. kr. fra 2018 til 2019, jf. tabel 1.

Bundskatten udgjorde omtrent halvdelen af det samlede provenu fra statslige indkomstskatter i 2019. Bundskatten betales af alle skattepligtige borgere over 18 år med en indkomst, der overstiger personfradraget på 46.200 kr.

Bundskatteprovenuet er steget fra ca. 84 mia. kr. i 2015 til ca. 143 mia. kr. i 2019, jf. tabel 1. Det er en stigning på 71 pct. Udviklingen afspejler effekterne af et politisk tiltag om at hæve bundskatten gradvist samtidig med, at sundhedsbidraget tilsvarende er blevet udfaset. Satsen for bundskat var således ca. 4 pct. i 2011, mens den var godt 12 pct. i 2019.

Sundhedsbidraget er faldet med 1 procentpoint hvert år indtil 2019, hvor bidra-et var fuldt udfaset, og bundskatten hævet tilsvarende. Det forklarer, hvorfor provenuet fra sundhedsbidraget er faldet fra knap 36 mia. kr. i 2015 til 0 kr. i 2019, jf. tabel 1. Derudover er udligningsskatten blevet afskaffet med virkning fra 2018.

Topskatten vedrører borgere, der har skattepligtig indkomst, som overstiger topskattegrænsen. Af det beløb, der overstiger topskattegrænsen, skal borgeren betale 15 pct. ekstra i skat. Fra 2018 til 2019 blev topskattegrænsen hævet fra 498.900 kr. til 513.400 kr. Det samlede provenu fra topskatten var i 2019 på knap 18 mia. kr., hvilket er på niveau med 2018, jf. tabel 1.

Alle danske lønmodtagere betaler en særskilt skat på 8 pct. af al arbejdsindkomst. Dette kaldes arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder fx løn, honorarer, feriepenge og overskud af selvstændig virksomhed. I modsætning til andre typer af skatter betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Provenuet fra arbejdsmarkedsbidrag er steget støt siden 2015 og udgjorde i 2019 over 100 mia. kr., jf. tabel 1. 

Tabel 1: Samlet personskatteprovenu, 2015 - 2019

Anm.: Kategorien Øvrige indkomstskatter indeholder statslig og kommunal dødsboskat, skat fra virksomhedsordningen, grøncheck mm. Kategorien Kirkeskat er medtaget for at synliggøre alle personlige indkomstskatter til stat, kommune og kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i nationalregnskabsopgørelsen af de samlede skatteindtægter.

De kommunale indkomstskatter er den næststørste post i det samlede personskatteprovenu og udgjorde ca. 248 mia. kr. i 2019. Siden 2015 er kommuneskatteprovenuet steget med ca. 27 mia. kr. i takt med den almindelige fremgang i indkomsterne i samme periode. Alene fra 2018 til 2019 er kommuneskatteprovenuet steget med ca. 8 mia. kr., jf. tabel 1. I 2019 varierede kommuneskatte-procenterne fra 22,5 pct. til 27,8 pct. på tværs af landet.

Provenuet fra aktieskatten afhænger af størrelsen på de udbytter, gevinster og tab fra handel med værdipapirer, som personer, der ejer aktier, opnår. Provenuet for aktieskatten er steget med ca. 2 mia. kr. fra 2018 til 2019, jf. tabel 1.

Pensionsbeskatningsprovenuet udgjorde ca. 34 mia. kr. i 2015. Det høje niveau skyldes, at mange danskere i perioden fra 2013 til 2015 benyttede sig af muligheden for at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing, da de herved kunne opnå skattefordele. Siden har provenuet stabiliseret sig på omkring 8 mia. kr. årligt. Provenuet var i 2019 på dette niveau, jf. tabel 1.

Langt størstedelen af det årlige personskatteprovenu stammer fra de statslige og kommunale indkomstskatter, der i 2019 udgjorde henholdsvis 48 pct. og 43 pct. af de samlede personskatteindtægter, jf. figur 2. De resterende 9 pct. af personskatteprovenuet opkræves i kirkeskat, aktieindkomstskat, pensionsbeskatning og øvrige indkomstskatter. Fordelingen er omtrent den samme som i 2018

Figur 2: Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2019

I 2019 bidrog knap 5,3 mio. skattepligtige borgere til statskassen. Det er 160.000 flere personer end i 2015. Fra 2018 til 2019 er antallet af skatteydere steget med knap 33.000. Samtidig er den gennemsnitlige skattebetaling pr. skatteyder steget med mere end 3.600 kr. fra 2018 til 2019, jf. tabel 2.

Tabel 2: Antal skatteydere og gennemsnitlig årlig skattebetaling, 2015 - 2019

Anm.: Gennemsnitlig skattebetaling er opgjort i løbende priser.