Danskerne efterlever i høj grad skattereglerne

Skattestyrelsen har siden 2011 gennemført stikprøvekontroller af borgernes efterlevelse af skattereglerne for at afdække borgernes evne og vilje til at følge skattereglerne, jf. boks 2. Undersøgelserne viser, at langt de fleste danskere efterlever skattereglerne. Alligevel er der risiko for fejl, ligesom nogle få begår grove fejl og bevidst forsøger at snyde med skattebetalingen.

I undersøgelserne af danskernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i to typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes misforståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være strafbare.

Undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse indgår i Skattestyrelsens arbejde med at identificere særligt risikofyldte områder, hvor der ofte bliver begået fejl eller snydt, og hvor vejlednings- og kontrolarbejdet skal styrkes.

I den seneste undersøgelse af danskernes regelefterlevelse af skattereglerne er der foretaget en metodeændring, da der ikke længere er en bagatelgrænse for fejl. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen, jf. boks 3. Undersøgelsen for 2019 giver således et mere retvisende billede af regelefterlevelsen.

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at borgernes regelefterlevelse er på et højt niveau. Andelen af borgere, som efterlever skattereglerne, har konstant været over 84 pct. siden 2011, jf. figur 3. Den høje regelefterlevelse skyldes, at knap 92 pct. af skatteoplysningerne i årsopgørelsen indberettes automatisk til Skatte-styrelsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker. Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvide antallet og typen af automatiske indberetninger til fx at gælde udlejning af sommerhuse, huse og lejligheder.

Figur 3: Udviklingen i danskernes regelefterlevelse, 2011 – 2019

Fra 2017 til 2019 er den samlede andel af borgere, der begår fejl, steget fra ca. 8 pct. til knap 16 pct., jf. figur 3. Det vurderes, at halvdelen af stigningen skyldes, at flere borgere registreres med fejl, fordi der ikke længere opereres med en bagatelgrænse. Den resterende del af stigningen kan tilskrives en ændret adfærd hos borgerne i form af en stigende tendens til særligt at begå simple fejl.

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse

Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en stikprøve af tilfældigt udvalgte skatteydere. Ved kontrollen gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til at angive korrekt vurderes. Idet der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt, hvorvidt tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende består af låste felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren har efterlevet skattereglerne. At have efterlevet skattereglerne forudsætter således ikke en aktiv handling fra borgerens side.

Afhængigt af antallet og karakteren af fejlen vurderes det, om borgeren har forsøgt at efterleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et fradrag og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reglerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resultaterne af kontrollerne bruges til at estimere regelefterlevelsen for alle borgere og ikke blot de borgere, der blev kontrolleret i stikprøven.

Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst og hvilke forhold, der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.

Boks 3. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har i tidligere regelefterlevelsesundersøgelser opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. I 2019 afskaffede Skattestyrelsen bagatelgrænsen, hvilket har medført et ændret administrationsgrundlag for regelefterlevelsesundersøgelserne. Formålet med afskaffelsen af bagatelgrænsen har været at sikre en mere præcis opgørelse af borgernes regelefterlevelse.

Ændringen har alt andet lige har medvirket til, at fejlprocenten er steget i forhold til tidligere undersøgelser. Knap halvdelen af stigningen i den opgjorte fejlprocent fra 2017 til 2019 kan efter Skattestyrelsens vurdering forklares med afskaffelsen af bagatelgrænsen.