Risici ved hovedaktionærers dobbeltrolle
Hovedaktionærer har indflydelse på både selskabets økonomi og på egen aflønning. Denne dobbeltrolle betyder, at der er risiko for sammenblanding af hovedaktionærens privatøkonomi og selskabets økonomi.
Der kan fx være risiko for, at værdien af goder eller udgifter ikke bliver angivet korrekt, når hovedaktionærens private udgifter og selskabets udgifter blandes sammen, jf. boks 4.
Skattestyrelsen har gennem kontrolaktiviteter og stikprøveundersøgelserne af selskabers regelefterlevelse erfaring med, at hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber kan have udfordringer med at holde selskabets økonomi og privatøkonomien adskilt.
Derfor har Skattestyrelsen styrket den målrettede kontrol- og vejledningsindsats over for netop denne gruppe.
Skattestyrelsen vejleder om skattereglerne og de særlige udfordringer, der er for hovedaktionærerne. Det sker blandt andet i samarbejde med og gennem erhvervsorganisationer.
Skattestyrelsen har desuden identificeret seks områder, hvor der er størst risiko for, at hovedaktionærerne i små og mellemstore selskaber begår fejl. Når Skattestyrelsen udvælger hovedaktionærer til kontrol, sker det gennem en såkaldt risikobaseret udsøgning, hvor hovedaktionærerne udvælges på baggrund af deres skatteoplysninger sammenholdt med de seks risikoområder.
De seks områder er værdiansættelse af frie goder, private udgifter, aktionærlån, skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser, aktionærtilgodehavende og overdragelse af aktiver mellem hovedaktionær og selskab, jf. boks 5.
Boks 4. Udfordringer ved beskatning af hovedaktionærer
Hovedaktionærer kan i stort omfang selv bestemme, om overskuddet i et selskab skal udbetales som aktieindkomst eller lønindkomst.
Hvis beskatningen af lønindkomst er højere end beskatningen af aktieindkomst (eller omvendt), vil hovedaktionæren have en skattemæssig fordel ved at udbetale overskuddet som aktieindkomst i stedet for som lønindkomst (eller omvendt). Det benævnes også hovedaktionærproblemet.
Hovedaktionærproblemet er i Danmark løst ved at sætte niveauet for beskatningen af de to typer af indkomster så ens som muligt. På den måde er der ikke er nogen skattemæssig fordel for hovedaktionærerne ved at udbetale overskuddet gennem den ene eller anden indkomsttype.
Boks 5. Udvælgelse af hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber til kontrol
Når Skattestyrelsen udvælger hovedaktionærer til kontrol, sker det gennem en såkaldt risikobaseret udsøgning, hvor hovedaktionærer udvælges på baggrund af deres generelle skatteoplysninger sammenholdt med de seks risikoområder illustreret i figur en ovenfor:
• Værdiansættelse af frie goder, fx fri bil, fri bolig, frit sommerhus. Når selskabet stiller goder til rådighed for hovedaktionærens private brug, er der tale om skattepligtige goder. Skattestyrelsen fokuserer bl.a. på at kontrollere, om værdiansættelserne af goderne er korrekte, samt om selskabet indberetter rettidigt og korrekt.
• Private udgifter, fx udgifter til renovering af bygninger, hvor selskabets adresse og hovedaktionærens adresse er den samme. Selskabet har fradrag for afholdte udgifter for at sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Skattestyrelsen kontrollerer, om udgifterne, afholdt af selskabet, er direkte relateret til selskabets drift og adskilt fra hovedaktionærens privatøkonomi.
• Aktionærlån, fx lån ydet af selskabet til hovedaktionæren. Efter skattelovgivningen eksisterer der ikke et lån, men en hævning, der beskattes som løn eller udbytte. Skattestyrelsen kontrollerer, at der bliver indbetalt den korrekte skat.
• Aktionærtilgodehavender, fx lån ydet af hovedaktionæren til selskabet. Når en hovedaktionær låner penge til selskabet, er der er tale om et aktionærtilgodehavende i selskabet. Lånet skal forrentes på markedsvilkår, og renterne er skattepligtige for hovedaktionæren. Skattestyrelsens kontrol fokuserer på, om opgørelsen af renteberegningerne er korrekt, og at hovedaktionæren har medregnet renteindtægterne på årsopgørelsen.
• Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse, fx godtgørelse for en weekendtur med et møde. Hvis et selskab udbetaler skattefrie godtgørelser til en hovedaktionær, er selskabet underlagt særlige kontrolforpligtigelser. I forbindelse med skattefrie godtgørelser kontrollerer Skattestyrelsen, om selskabet lever op til den særlige kontrolforpligtigelse, herunder formålet med rejsen, inden udbetalingen til aktiviteten finder sted.
• Salg af aktiver mellem hovedaktionær og selskab, fx overdragelse af ejendom fra selskabet til hovedaktionær. Handel mellem selskab og dets hovedaktionær skal ske på markedsvilkår. Skattestyrelsen har særligt fokus på, om aktiver sælges for dyrt fra hovedaktionæren til selskabet eller for billigt fra selskabet til hovedaktionæren.