Skattehuller lukkes ved kontrol af tvangsopløste selskaber

Selskaber kan sendes til tvangsopløsning, hvis de ikke rettidigt har indsendt deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen og heller ikke har reageret på rykkerproceduren. Når et selskab tvangsopløses, skal domstolene ud fra blandt andet selskabets økonomi vurdere, hvordan selskabet eventuelt skal opløses. Fra 2016 til 2020 blev godt 51.000 selskaber sendt til tvangsopløsning.

Skattestyrelsen har i perioden visiteret og kontrolleret hovedaktionærer bag tvangsopløste små og mellemstore selskaber. Indsatsen har i alt resulteret i opkrævninger for knap 200 mio. kr.

Opløsning af selskaber er et område, hvor der laves mange simple fejl. Skattestyrelsens indsats fokuserer på, at disse fejl opdages og rettes så tidligt som muligt, hvilket øget muligheden for, at den korrekte skat bliver betalt og afregnet.

Skattestyrelsen visiterer alle tvangsopløste små og mellemstore selskaber. Der kontrolleres blandt andet for beskatning af omsætning, som ikke er oplyst til Skattestyrelsen (udeholdt omsætning) og aktionærlån samt opgørelse af manglende købsmoms og salgsmoms. Langt de fleste selskaber bliver tvangsopløst, uden der er behov for, at Skattestyrelsen foretager yderligere kontrol. Dog bliver de mest risikobetonede selskaber og hovedaktionærerne bag udtaget til en nærmere kontrol, jf. boks 7.

Her kontrollerer Skattestyrelsen, om der er indtjening og andre aktiviteter, som ikke er beskattet korrekt, eller om hovedaktionærerne har trukket værdier ud af selskabet uden beskatning forud for opløsningen.

Fra 2016 til 2020 har Skattestyrelsen i alt udtaget 738 hovedaktionærer til nærmere kontrol. Der er i 663 tilfælde opdaget uoverensstemmelser mellem de oplysninger, de tvangsopløste selskaber har angivet til Skattestyrelsen og forholdene afdækket ved kontrollerne. Det har medført skatteopkrævninger for i alt 198 mio. kr., jf. figur 14.

Figur 14. Kontrol af hovedaktionærer i de tvangsopløste selskaber, 2016-2020

Kilde: Skattestyrelsen.

Resultaterne fra kontrolindsatsen viser også, at nogle tvangsopløste selskaber indberetter kunstigt høje beløb fx for lønudbetaling til hovedaktionæren. Ved at indberette en kunstig høj lønudbetaling med en meget høj trækprocent kan hovedaktionæren forsøge at trække penge ud til sig selv i stedet for at betale selskabets kreditorer, herunder Skattestyrelsen. I disse tilfælde opkræves de korrekte beløb hos hovedaktionæren i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol.

Skattestyrelsen arbejder ikke alene på at bekæmpe fejl ved tvangsopløsning af selskaber. Sammen med selskabernes kuratorer, advokater, revisorer og banker fastlægger Skattestyrelsen selskabernes værdi og eventuelle skjulte værdier, så de kan beskattes. Derudover involverer samarbejdet også Erhvervsstyrelsen, skifteretterne og myndigheder i andre lande. Der er således også på dette område et stærkt tværgående myndighedssamarbejde.