Gå til indhold

Kontrol mod social dumping i hele landet

Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet udveksler løbende viden og erfaringer. Der er derfor etableret én national koordineringsgruppe samt tre regionale planlægningsgrupper, som hver repræsenterer et geografiske område svarende til Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Disse grupper koordinerer og prioriterer de landsdækkende og regionale fælles kontrolaktioner.

Som led i det fælles myndighedssamarbejde har Skattestyrelsen fra 2015 til 2022 gennemført godt 25.000 kontroller fordelt over hele Danmark. Det har resulteret i mere end 13.000 sager.

Når Skattestyrelsen gennemfører en kontrol af en virksomhed eller person, indgår den i en sag. En sag kan indeholde flere kontroller af samme virksomhed eller person.   

Antal kontroller og sager, 2015-2022

""

Anm.: Opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu er ændret i 2015, hvorfor der ikke fremgår tal for tidligere år. Metoden, der er anvendt fra 2015, sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antal kontroller mv. på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter.

I 2021 og 2022 gennemførte Skattestyrelsen godt 6.200 kontroller, hvilket resulterede i knap 3.100 sager fordelt over hele landet.

I perioden var der flest sager i Region Hovedstaden med 1.121 sager, hvilket er markant flere sager end de øvrige regioner. Med 262 sager blev der afsluttet færrest sager i Region Nordjylland.

Antallet af sager om social dumping fordelt på regioner, 2021-2022

""

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager i 2021 og 2022.    

Begreber anvendt i kontrollen mod social dumping

Kontrol: Én kontrol af skatte- eller afgiftsart hos én virksomhed eller én person i ét indkomstår.

Træf: Når der i en kontrol konstateres fejl i virksomheder eller personers skatteforhold, fx indkomst, moms, arbejdsudleje skat, A-skat eller AM-bidrag.

Sag: En gennemgang af en virksomhed eller en person. En sag kan indeholde flere kontroller.

Regulering: Når en sag fører til en eller flere ændringer af en person eller virksomheds skatteforhold.

Opkrævning: Det beløb, som Skattestyrelsen beregner, som sendes til opkrævning hos den enkelte virksomhed eller person.