68 pct. af virksomheder begår fejl

Mange virksomheder begår fejl ved angivelsen af skatte- og momsoplysninger. Det viser Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen blandt små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte.

Undersøgelserne danner et billede af virksomheders vilje og evne til at efterleve skatte- og momsreglerne. Det giver Skattestyrelsen mulighed for at målrette vejlednings- og kontrolindsatser mod de virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er størst, jf. boks 3.

I undersøgelserne af virksomhedernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i to typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes misforståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være strafbare.

I den seneste undersøgelse af virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne er retningslinjerne for sagstilskæring ændret, så der ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen, som dermed giver et mere retvisende billede af regelefterlevelsen, jf. boks 4.

Der begås flere fejl blandt virksomheder end på personområdet. Det skyldes først og fremmest, at det er mere komplekst at lave skatteindberetning for virksomheder end for personer. Men det skyldes også, at godt 92 pct. af skatteoplysningerne på personområdet automatisk overføres til årsopgørelsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber.

Virksomheder skal derimod i langt højere grad selv angive oplysninger om fx indkomst, overskud, gæld og omkostninger, hvilket øger risikoen for fejl. 

Fejl i indberetning af skat

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at mere end halvdelen af virksomhederne ikke angiver deres skatteoplysninger korrekt. Andelen af virksomheder, der begår fejl, er således steget fra 51 pct. i 2009 til 68 pct. i 2018, jf. figur 4.

Figur 4. Udvikling i virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, 2009-2018

Alene fra 2015 til 2018 er andelen af virksomheder, der begår fejl, steget fra 58 pct. til 68 pct, jf. figur 4. Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til simple fejl, som fx kan skyldes manglende viden, uhensigtsmæssige interne processer eller misforståelser. Det skønnes, at ca. halvdelen af stigningen kan forklares med, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl, jf. boks 4. Dermed er der en stigende tendens til, at virksomhederne begår fejl med indberetningen af skat.

Fejl i angivelse af moms

Virksomhederne begår færre fejl på momsområdet end på skatteområdet, men undersøgelserne viser, at der også bliver begået flere og flere fejl i momsangivelsen. I 2009 havde 40 pct. af virksomhederne fejl i momsangivelsen, mens andelen var steget til 65 pct i 2018, jf. figur 5.

Udviklingen skyldes særligt, at andelen af virksomheder, der begår simple fejl, steg fra 39 pct. i 2015 til 51 pct. i 2018. Det skønnes, at ca. en tredjedel af stigningen skyldes, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl, jf. boks 4. Samtidig er andelen af virksomheder, der begår grove fejl, steget fra 9 pct. i 2015 til 14 pct. i 2018, jf. figur 5.

Figur 5. Udvikling i virksomhedernes efterlevelse af momsreglerne, 2009-2018

Boks 3. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse

Små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt stikprøve af virksomhederne. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke told og afgifter.

Der foretages en grundig gennemgang af virksomhedernes moms- og skattemæssige forhold. Skattestyrelsen har som hovedregel aflagt virksomheden et besøg. I tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og ændringen af beskatningsgrundlaget opgøres. Ligeledes vurderes virksomhedernes vilje og evne til at angive korrekt baseret på antallet og karakteren af fejl. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst, og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår simple og grove fejl. 

En bestemt fejltype kan godt være vurderet som grov i en virksomhed, men som simpel i en anden. I vurderingen indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af fejl for samme fejltype samt hvorvidt fejlen er enkeltstående eller begået gentagne gange.

På grund af kompleksiteten i store virksomheder med mere end 250 ansatte gennemføres der ikke de samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrelsen generelt viden gennem blandt andet målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.

Boks 4. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har tidligere opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for moms. I 2016 blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde ændret. Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvornår en sag blev registret med fejl.

For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mellemstore virksomheder betød ændringen, at man ikke længere opererede med de hidtidige bagatelgrænser. 2018-undersøgelsen vil således kunne sammenlignes med fremtidige undersøgelser uden videre, mens det er nødvendigt at korrigere for bagatelgrænsen i sammenligningen med tidligere undersøgelser.

På baggrund af Skattestyrelsens beregninger estimeres det, at ca. halvdelen af stigningen i fejlprocenten for skat fra 2015 til 2018 kan forklares med afskaffelsen af bagatelgrænsen. For fejlprocenten for moms kan ca. en tredjedel forklares med afskaffelsen af bagatelgrænsen.