Panama Papers

Siden 2016 har vores kontrol af datamateriale fra Panama Papers resulteret i skattereguleringer for knap 1 mia. kr. Indsatsen kan potentielt sende 433 mio. kr. i statskassen.

Arbejdet med Panama Papers resulterer i reguleringer for knap 1 mia. kr.

I 2016 bakkede et bredt flertal i Folketinget op om, at skattemyndighederne købte et stort datamateriale fra de lækkede Panama Papers med det formål at få endnu et værktøj over for personer og selskaber, som skjuler penge i skattely. Skattemyndighederne betalte 6,4 mio. kr. for oplysningerne.

Siden købet har vi gennemgået og behandlet oplysningerne for at dokumentere tegn på fejl og eventuel svig med afregningen af skat til Danmark. Arbejdet er i dag i en afsluttende fase, hvor der alene opstår få eller ingen nye sager.

Panama Fig 1
Kilde: Skattestyrelsen. Anm.: De 433 mio. kr. inkluderer bl.a. renter og afviger fra standardopgørelsen af potentiel skattebetaling.

I perioden fra 2016 til januar 2021 har vi truffet i alt 238 afgørelser, der har givet anledning til skattemæssige reguleringer for knap 1 mia. kr. Reguleringer af den skattepligtige indkomst indarbejdes i årsopgørelsen, hvor den manglende skattebetaling vil fremgå. De 238 afgørelser vedrører 115 personer og 83 selskaber.

Vi forventer ikke at starte yderligere kontrolsager på baggrund af det foreliggende sagsmateriale. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil blive startet nye sager, hvis  myndighederne modtager yderligere oplysninger.

Sådan foregik svindlen

I størstedelen af sagerne i Panama Papers-komplekset foregår svindlen på den måde, at en person eller et selskab med hjælp fra et pengeinstitut og et udenlandsk advokatfirma har oprettet et selskab i et skattelyland. I selskabet er der indsat en række udenlandske direktører, der fremgår af de officielle udenlandske selskabsregistre, mens skatteyderen gennem en hemmelig fuldmagt har fået overdraget ledelsesretten over selskabet.

Microsoftteams Image
Kilde: Skattestyrelsen

På den måde er skatteyderens ejerskab skjult for omverdenen, og skatteyderen kan overføre penge til selskabet og investere dem i eksempelvis værdipapirer, som genererer et afkast. Afkastet, der normalt er skattepligtigt, kan gennem selskabet holdes skjult for de danske skattemyndigheder og for retmæssig beskatning
i Danmark. Skatteyderen kan dermed efterfølgende hæve pengene og afkastet fra selskabet, uden at midlerne beskattes.

Både pengeoverførslen til selskabet i skattely, afkastet fra  investeringerne og pengeoverførslen fra selskabet i skattely er skattepligtige. 

433 mio. kr. i potentiel skattebetaling

De skattemæssige reguleringer svarer indtil videre til en potentiel skattebetaling på 433 mio. kr. Den potentielle skattebetaling tager ikke højde for, hvorvidt skatten bliver betalt, eller for personernes og selskabernes evne til at betale de ekstra penge til skattemyndighederne. Den endelige skattebetaling afhænger således af en række forskellige faktorer som fx boopgørelser i konkurssager, udfald af påklagede skattesager og erstatningssager rejst af Skattestyrelsen ved domstolene.

Af de 433 mio. kr. har de omfattede personer og selskaber foreløbigt betalt 131 mio. kr. til Skatteforvaltningen. Heraf står personerne for den største andel med 129 mio. kr.

Opdateret: Juni 2021