Den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Bevilling afsat til fælles myndighedsindsats for ordnede forhold i Skattestyrelsen (og tidligere SKAT), 2015-2021

Kilde: Skattestyrelsen. Det bemærkes, at der er derudover i perioden 2015-2020 prioriteret yderligere midler til indsatsen, som er finansieret inden for Skattestyrelsens egen ramme. Tallene i tabellen er PL-reguleret til 2020.

I 2021 var den afsatte bevilling på 52,1 mio. kr. svarende til ca. 69,6 årsværk til indsatsen. Skattestyrelsen anvendte dog kun 65,8 årsværk i 2021 til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold, da det ikke var muligt at rekruttere i det omfang og tempo, som var forventet. I 2022 er bevillingen på samme niveau som i 2021, svarende til 69,6 årsværk. Indsatsen er fuldt bemandet pr. 1. januar 2022.

Skattestyrelsen definerer en kontrol af en skatte- eller afgiftsart hos en virksomhed/person (cvr-/cpr-nr.) i ét indkomstår.

I perioden 2015-2021 har Skattestyrelsen foretaget 21.370 kontroller, hvoraf 9.696 kontroller medførte en regulering af skatteyder svarende til 45,4 pct. af de udtagne kontroller. Samlet har Skattestyrelsens kontroller givet et nettoprovenu på i alt 1.529 mio. kr. i perioden, jf. tabel nedenfor.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne. I opgørelsen er reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst.

Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager heller ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.

Antal kontroller, træfprocent og nettoprovenu i projektet social dumping 2015–2021

Anm.: Opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, jf. tabel ovenfor, er ændret i 2015, hvorfor der ikke fremgår tal for tidligere år. Metoden, der er anvendt fra 2015, sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antal kontroller mv. på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. Tallene er opgjort den 17. januar 2022, og der kan være forskel ift. tidligere publiceret data, grundet fx efterregistreringer. Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabellen. Kilde: Skattestyrelsen.

Antallet af kontroller kan variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at kontrollerne er påvirket af antallet af skatte- og afgiftsarter samt af antallet af virksomheder/personer i de enkelte sager. Eksempelvis kan få store sager med fastansættelse af skattepligt medføre et stort antal afsluttede kontroller bl.a. i relation til virksomhedens tilknyttede lønmodtagere.

I Skattestyrelsens arbejde med social dumping har man siden projektets start foretaget manuelle registreringer af, hvor mange virksomheder/personer der er kontrolleret mv. Det gør det muligt at opgøre tallene fordelt på brancher.

I opgørelserne er medtaget tal fra projektets start i 2012 og frem. I perioden 2012 til og med 2021 er der i alt afsluttet 15.961 sager, og foretaget regulering i 5.427 sager jf. tabel nedenfor.

Antal kontrollerede fordelt på hovedbrancher, 2012 – 2021

Kilde: Skattestyrelsen. Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag. Antallet af sager stemmer dermed ikke overens med antallet af kontroller.

I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold. Det forekommer typisk i sager, der omhandler:

• Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende registrering og/eller angivelse herunder selvangivelse.
  
  
• Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkeltmands-virksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelseslignende forhold, og om den danske hvervgiver mangler at indeholde A-skat mv.
  
  
• Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet som på grund af kontrakten har udenlandske ansatte beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kontrolleres bl.a., om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskatning, og om den danske hvervgiver mangler at indeholde arbejdsudlejeskat mv.

Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping, 2015 – 2021

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag. Kilde: Skattestyrelsen.

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at udenlandske virksomheder er underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underentreprenører.

Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet, jf. nedenstående tabel (opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2021 er der afsluttet sager på 38 forskellige nationaliteter.

Afsluttede sager efter nationalitet, 2012 – 2021 (antal og procent)

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag. Opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året. Oversigten er sorteret efter 2021. Kilde: Skattestyrelsen.