Gå til indhold

Borgernes tilknytning til den tredje gruppe

Borgernes tilknytning til den tredje gruppe

De fleste borgere i Danmark har en traditionel tilknytning til det danske arbejdsmarked, hvor de enten er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Mellem disse to grupper er der en gruppe af borgere med mere utraditionelle beskæftigelsesformer, som betegnes den tredje gruppe.

Gennem de seneste år er der opstået en række nye beskæftigelsesformer, der giver nye muligheder for at modtage indkomst, fx gennem arbejdsplatforme eller indkomst fra aktiviteter på sociale medier, e-sport eller lignende. Dertil kommer personer, som hele tiden har tilhørt den tredje gruppe, fx freelancere, kunstnere, konsulenter og oplægsholdere.

Den tredje gruppe kan opdeles i tre undergrupper:

  • Honorarmodtagere dækker over personer, der får udbetalt et vederlag (B-indkomst) for personligt arbejde, fx freelancere, influencere eller bestyrelsesmedlemmer. Personer, der har en selvstændig virksomhed og får udbetalt honorarer hertil, indgår ikke i denne gruppe. De vil i stedet være at finde blandt opstartsvirksomheder eller selvstændige.

  • Ikke-erhvervsmæssig virksomhed dækker over personer, der udfører aktiviteter i tråd med at være selvstændig, men hvor formålet ikke er at opnå et overskud. Det er fx en billedkunstner eller smykkedesigner, der i fritiden har åbent i butikken et par gange om ugen for salg af deres produkter. Hobbyvirksomheder, som fx dele af dyrepasning og opdræt mv., indgår dog ikke i gruppen.

  • Opstartsvirksomhed dækker over personer, der er ved at etablere sig som selvstændige. I den kategori findes blandt andet nye iværksættere, som maksimalt har et overskud eller underskud på 100.000 kr. inden for en treårig periode.

 

Eksempler på personer i den tredje gruppe

""

De nye typer af beskæftigelsesformer kan give en række udfordringer for både borgerne i den tredje gruppe og Skattestyrelsen. For borgerne betyder det, at indberetning af indkomsten ikke nødvendigvis sker gennem virksomhederne, som de ofte vil være vant til som lønmodtagere. Det er nemlig borgernes eget ansvar at oplyse og sikre den korrekte skattebetaling til Skattestyrelsen. For borgere i den tredje gruppe betyder det, at de, i modsætning til lønmodtagere, i høj grad selv skal sikre, at deres indkomst og fradrag er indberettet.

Skattestyrelsen er ansvarlig for at vejlede borgerne i reglerne for fx modtagelse af honorarer fra arbejdsplatforme eller udbetaling af indkomst fra influenceropgaver. Det skal sikre, at borgerne i den tredje gruppe husker at indberette til tiden og indberetter korrekt. For Skattestyrelsen betyder det også, at kontrolarbejdet løbene tilpasses de nye beskæftigelsesformer.

Sådan er den tredje gruppe opgjort

Tallene i temaafsnittet er baseret på udtræk af borgernes skatteoplysninger fra perioden 2017 til 2021. Det betyder, at en borger kan have været en del af den tredje gruppe i mere end de 5 år, som analysen strækker sig over.

Borgere i den tredje gruppe følger Skattelovrådets definition og afgrænsning i rapporten Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet delrapport I fra marts 2019.

For at undgå overlap kan borgerne kun indgå i én ud af de tre kategorier, selvom de har indkomst, som kan placere dem i flere kategorier. Udsøgningen er rangeret som følgende:

  1. Opstartsvirksomheder
  2. Honorarmodtagere
  3. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

For alle tre grupper gælder, at borgeren kan have haft anden indkomst, fx løn- eller overførselsindkomst, i løbet af året samtidig med at have indkomst i den tredje gruppe.