Kontrol på digitale arbejdsplatforme

De seneste år er mange begyndt at udbyde deres arbejdskraft gennem såkaldte digitale arbejdsplatforme, der formidler køb og salg af tjenesteydelser som fx udbringning af mad eller rengøring i private hjem. Mange af dem bliver inkluderet i den tredje gruppe som enten honorarmodtagere eller selvstændige.

I januar 2020 fik Skattestyrelsen tilladelse til at indhente kontroloplysninger fra udvalgte arbejdsplatforme, der tilbyder tjenesteydelser i form af fx rengøring af private hjem eller udbringning af varer. Oplysningerne giver Skattestyrelsen mulighed for at kontrollere transaktioner mellem arbejdsplatformen og den enkelte borger i den tredje gruppe. På den måde kan Skattestyrelsen kontrollere, om borgerne har oplyst og betalt korrekt skat og eventuel moms af de indtægter, de har haft via platformene.

Kontrol af udbydere på digitale arbejdsplatforme

 

Skattestyrelsen kan fra sag til sag også få adgang til oplysninger om borgerens bankkonti, herunder kontoudskrifter, som kan sammenholdes med oplysningerne fra arbejdsplatformen i kontroløjemed.

Arbejdsplatformene tilbyder forskellige services, og derfor vil borgerens indtjening og udgifter til eksempelvis arbejdsredskaber eller køretøjer også variere. Borgere, der tilbyder transporttjenester, skal fx investere i varevogne eller lastbiler, mens der typisk ikke er store udgifter forbundet med at udbyde fx rengøringstjenester.

Skattestyrelsen modtager oplysninger fra meget forskellige typer af platforme. Det stiller store krav til kontrolarbejdet, da både borgernes indtægter via platforme og fradrag for udgifter skal kontrolleres.

Siden Skattestyrelsen fik tilladelse til at indhente oplysningerne, er der gennemført knap 4.700 kontroller, som blev udtaget på baggrund af risiko og væsentlighed. Af disse er der fundet fejl og foretaget reguleringer i over 4.400 tilfælde, hvilket svarer til 95 pct.

Antal kontroller af borgernes indtægter via digitale arbejdsplatforme, 2020-2022

Anm.: Antal kontroller svarer til antal unikke kontroller. Er en udbyder fx reguleret for både skat og moms, tæller dette som to kontroller.

Skattestyrelsens kontroller har resulteret i skatteopkrævninger for godt 90 mio. kr. til borgere med indtægter via digitale arbejdsplatforme fra 2020 til 2022. Alene det seneste år har indsatsen ført til en ekstra opkrævning for knap 49 mio. kr., eller det der svarer til omkring 54 pct. af de samlede opkrævninger.

Skatteopkrævninger på baggrund af kontrol med arbejdsplatforme, mio. kr.

 

Fra 2023 er virksomhederne bag digitale arbejdsplatforme forpligtede til at indsamle og indberette oplysninger til Skattestyrelsen om borgere på platformene. Det skal gøre det muligt at identificere de borgere, som har en indtægt ved at udleje deres faste ejendom eller transportmiddel, levere tjenesteydelser eller sælge varer til andre borgere via digitale platforme.

Det nye krav er en del af det nye EU-direktiv, det såkaldte DAC7, og er en del af en styrket indsats på skatteområdet blandt de europæiske lande. Med direktivet bliver det muligt for Skattestyrelsen at udveksle oplysninger med andre europæiske lande om danske borgere, som har en indtægt på en digital platform.

Kontrollen af borgerne, der tilbyder deres arbejdskraft via digitale platforme, er blot en af mange kontrolindsatser, som den tredje gruppe på arbejdsmarkedet bliver mødt af. Borgerne vil også kunne blive mødt af Skattestyrelsens øvrige kontrolarbejde.